Sådan opnår man den romantiske stil
Der skal ikke meget til, for at forvandle hjemmet fra et almindeligt hjem til en romantisk og hyggelig oase. Drømmer du om at få et romantisk og hyggeligt hjem, som indbyder til romantik og hyggelige stunder, er her nogle bud på, hvordan du med blot få ændringer, kan skabe et hjem med masser af romantisk atmosfære.
Skab den rigtige belysning
Noget af det vigtigste, hvis du vil skabe et romantisk hjem, er at have den helt rigtige belysning. En dæmpet belysning skaber med det samme, en romantisk atmosfære i hjemmet, men det kan selvfølgelig være upraktisk, ikke at have ordentligt lys til dagligt. Derfor er lysdæmpere smarte, da det giver dig mulighed for at forvandle det stærke arbejdslys til romantisk hyggebelysning. Noget der også skaber en romantisk belysning, er lyskæder, som med sine små lys, giver masser hygge til rummet. Hæng lyskæderne på hylder, i vindueskarmen eller lige der, hvor du synes der mangler lidt romantisk belysning. Men når man snakker om romantisk belysning, kan man selvfølgelig ikke komme udenom levende lys. En hurtig og nem måde at skabe en øjeblikkelig romantisk atmosfære er blot at tænde en masse stearinlys rund omkring i hjemmet. Nemmere bliver det ikke.
Skab de rigtige farvenuancer
Hvis du gerne vil have et romantisk hjem, er det også vigtigt at hjemmet har de rigtige farvenuancer. Svage og sarte farver er perfekte til det romantiske hjem. Brug farverne i alt lige fra møblerne, dekoration, vægge, ja faktisk overalt i hjemmet. Ofte kan du nemt kombinere de svage farvenuancer med tidens trends. Prøv fx at bruge masser af svage pastelfarver i hjemmet, for at opnå et romantisk look som samtidig er yderst fint og moderne.
Pynt med fine blomster
En nem måde at få et romantisk hjem, er ved at tilføje blomster og planter til hjemmet. Planter og blomster skaber en hjemmelig og afslappet stemning i hjemmet, som er perfekt til det romantiske hjem. Alle slags blomster og planter kan bruges, alt efter hvad du lige har ved hånden, eller hvad du bedst kan lide. Du kan også bruge blomster som pynt i din indretning, eller når du skal dække bord, for et endnu mere romantisk hjem.