Sådan gør du dit hus lettere at sælge

Sådan gør du dit hus lettere at sælge

Det behøver ikke være så svært at sælge dit hus. Du kan gøre meget ved at rydde op, male og generelt gøre huset lækkert og indbydende. Der skal ofte ikke meget til for at få husets værdi mere op og gøre det klar til et hurtigt salg. 

De fleste der sælger hus, drømmer om at sælge det til en god pris. Sådan har du det sikkert også. Men det kommer ikke af sig selv. For når en potentiel køber kommer for at kigge på det, skal huset være så indbydende, at vedkommende kan se sig selv bo i det. 

Hvordan du gør det, giver vi dig tips til her. 

Gør haven pæn 

Et hussalg starter med en pæn og opryddet have, da det ofte er det første, den potentielle køber ser, når vedkommende kommer til huset. Sørg derfor for at have slået græsset klippet hækken, plantet blomster i krukkerne og generelt gøre haven hyggelig og indbydende. 

Hvis ikke du har overskuddet til det selv, kan du med fordel betale en havemand for at komme og hjælpe dig med at gøre det. Han ved, hvordan man får en have til at præsentere sig fra sin bedste side, så det kan være godt givet ud. 

Ryd op indenfor 

Det gode indtryk udenfor skal også gerne følge med ind i huset. Sørg derfor for at rydde godt op, pluk eller køb nogle blomster og sæt dem i vaser. Bag også gerne nogle boller inden potentielle købere kommer til åbent hus og tænd op for stearinlysene. Jo mere lyst, opryddet, indbydende og hyggeligt det virker til at være i dit hus, jo større chance er der for, at en potentiel køber bider på. 

Husk at gøre rent 

Det er godt at rydde op og bage boller. Men, hvis der samtidig ikke er gjort rent i alle hjørner og kanter (og særligt på badeværelset og i køkkenet), hjælper duften af boller ikke meget. Gør derfor grundigt hovedrent inden du inviterer potentielle købere indenfor. Luft også gerne ud samtidig med, så der dufter både rent og friskt. 

Med disse tips burde du hurtigt kunne sælge dit hus – om ikke andet øger du i hvert fald chancen for det. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *