Sådan gør du dit hjem hyggeligt til vinter

Sådan gør du dit hjem hyggeligt til vinter

Du kender det sikkert alt for godt. Når vinteren er over os, er det ensbetydende med mørke hele dagen lang. Det er mørkt, når vi tager hjemmefra om morgenen, og det mørkt, når vi kommer hjem igen om eftermiddagen – øv! Men fordelen ved den mørke tid er, at det indbyder til hygge indenfor med familien – og det er fedt!

Hvis du læser med her, kan du få nogle simple råd til, hvordan du kan gøre dit hjem ekstra hyggeligt i den mørke tid. Og en ting er helt sikkert: Når først der er skruet op for hyggen bliver det langt nemmere at komme igennem årets kolde måneder.

Hyggen starter udenfor

Det bedste du kan gøre for dig selv, når det er mørkt, og det river og rusker i træerne, mens du triller ind i indkørslen, er at lade hyggen starte allerede der. Og hvordan gør du så det? Jo, det kan du gøre ved at give dig selv en varm velkomst.

Pynt huset op ved at hænge lyskæder udendørs. Det kan for eksempel være i nogle små buske, du har stående omkring hoveddøren. Når der hænger lyskæder, vil dit hjem helt automatisk se mere hyggeligt og varmt ud – for så ligner det jo, at der allerede er nogen hjemme, der har tændt for varmen.

Og hånden på hjertet: Er det ikke federe at komme hjem til et hus, der bliver lyst smukt op af nogle lyskæder, end hvis du bliver mødt af et helt mørklagt og koldt hus, som næsten gemmer sig i mørket?

Tag hyggen med indenfor

Når du så træder ind ad døren, så sørg for at skab en hyggelig stemning for dig selv og familien med det samme. Det kan du eksempelvis gøre ved at trække gardinerne for. Det er ikke altid så hyggeligt at sidde og kigge ud på den mørke villavej, vel? Så er det trods alt bedre at rulle for og lade hyggen sprede sig indenfor.

Og hvis det skal være ekstra hyggeligt, så tænd et par stearinlys rundt om i hjemmet. Vi kan sikkert hurtigt blive enige om, at der næppe findes noget mere hyggeligt end levende lys. Stearinlysets skær er en god måde at skabe stemning i hjemmet. Og den stemning er helt særlig for den danske vinter, så det er trods alt med at nyde den mørke tid. Den er ovre, før vi får set os om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *