Sådan indretter du dig praktisk på få kvadratmeter

Sådan indretter du dig praktisk på få kvadratmeter

Bor du i en etværelseslejlighed, eller har du kun få kvadratmeter at gøre godt med, stiller det store krav til din sans for indretning. Men få kvadratmeter behøver ikke betyde, at du ikke kan få plads til de små miljøer, som du gerne vil have i dit hjem. Det gælder bare om at tænke praktisk og smart. Læs med her og få en række gode idéer til, hvordan du kan indrette dig på lidt plads.

Sover du i stuen?

En praktisk sovesofa er en genial opfindelse – og et must, hvis du bor i en etværelseslejlighed. Her får du både sofa og seng i ét, og det tager oven i købet kun få minutter at slå den sammen, så ingen kan se, at du netop har sovet der. Der er masser af funktionelle sovesofaer at vælge mellem. Fælles for dem er, at de er lavet i et smart design, ligesom de ikke går på kompromis, når det kommer til sovekomfort.

Opbevaring til den store guldmedalje

Bor du på lidt plads, gælder det om at tænke smart, så du både kan have et hyggeligt hjem og få plads til alle dine ting. Bedrollers er en genial måde at opbevare stort og småt under sengen, under sofaen eller oven på dine skabe.

En praktisk reol kan også fint fungere som rumdeler, hvis du gerne vil have delt rummet op i to forskellige miljøer, så du for eksempel både kan have et kontormiljø og et område til sofa og fjernsyn. Hvis du får fingrene i en dyb rumdeler-reol, kan du placere ting på begge sider.

Praktiske hylder og knager

Holder du øjnene åbne, kan du finde mange forskellige kroge og knager, som kan bruges til lidt af hvert. En krog, der sidder øverst på døren, kan rumme tøj, viskestykker og mange andre sager, og en krog inde i et skab kan også skabe plads til opbevaring af tørklæder, tasker eller andet

Du kan også med fordel fylde dine vægge med smarte hylder – de pynter ikke kun, de giver også mulighed for opbevaring. Det gælder om at tænke i funktionalitet og tænke i muligheder frem for begrænsninger. Så kan du sagtens få et hyggeligt hjem på få kvadratmeter, hvor der er plads til både dig og alle dine ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *