Ny sofa? Det skal du være opmærksom på

Måske føler du, at du har styr på alt det væsentlige i forhold til at skulle ud og investere i en ny sofa. Du har naturligvis taget målene, besluttet en farve og måske endda også besluttet dig for et materiale. Men har du eksempelvis tænkt over, hvilken slidstyrke der er ideel, hvis du har børn? Eller har du tænkt over, hvordan du skal vedligeholde materialerne?

Vi ser nærmere på nogle af de ting, som du ikke altid tænker på, når du skal investere i en ny sofa.

Vedligeholdelse af sofaen

Det er faktisk irrelevant, om det er en stof- eller lædersofa, du ejer, da alle sofaer kræver pleje og vedligeholdelse. Der er naturligvis forskel på de forskellige materialer, og hvor meget pleje og vedligeholdelse de henholdsvis behøver – men de behøver det.

En stofsofa kan du eksempelvis give en imprægneringsspray, før du sætter dig i den første gang – det er en god måde at kickstarte brugen af din nye sofa. Herefter bør du faktisk give den spray én gang årligt, hvis du ønsker, at den holder sig som ny.

For en lædersofa er det naturligvis anderledes. Der er fortsat pleje og vedligeholdelse, men her er det lidt anderledes. Her anbefales det, at du køber en lædercreme og benytter den 3-4 gange årligt. Og hvis læderet er ekstra fint, kan du med fordel give den en behandling, før du benytter den.

Ellers er det vigtigt, at du husker at give lædersofaen læderrens ved siden af lædercreme. Det anbefales, at du vedligeholder lædersofaen med læderrens 10-12 gange årligt.

Har du børn? Er slidstyrken på din sofa godkendt?

Børn skal have plads og lov til at lege, og sommetider foregår det også i sofaen. Derfor er det også vigtigt, at sofaens slidstyrke lever op til, at der er børn i familien. Slidstyrke måles i Martindale, som du måske før har hørt om.

For en sofa i et helt almindeligt hjem med normalt slid anbefales det, at du anskaffer en sofa med 15.000-25.000 Martindale. For offentlige busser er det eksempelvis over 50.000 Martindale, som man anbefaler. Her er det dog også et enormt slid, som stoffet udsættes for dagligt.

Held og lykke med jagten på din nye slidstærke sofa.