Boligen som arbejdsplads

Boligen som arbejdsplads

 

På madogbolig.dk kan du finde en artikel om, hvordan du kan indrette dit eget, personlige hjemmekontor. Her kommer de to søstre, Trine Sofie Meincke-Utzon og fotograf Sif Meincke, med de nedstående kreative idéer til hvor ens kontor skal placeres i boligen.

Det fleksible hjemmekontor i opholdsrummet:
Et kontor behøver ikke fylde ret meget. Et flatmate-bord bliver en integreret del af stuen og ligner blot et skab, når det er slået sammen, og du kan installere lys idet, så du ikke behøver at tænke på upraktiske lamper, der fylder. Og når dagen er omme, og det er blevet fyraften, så lukker du bare kontoret sammen.

Hjemmekontor under trappen: 

Det er genial udnyttelse af plads at bruge det ekstra rum under trappen til kontor. Tilpas dit skrivebord og hylder, så de passer ind i hullet.

Hjemmekontor i gangen:
Det kan være svært at finde ekstra plads i små lejligheder, men ofte bliver gangen bare et slags transitrum, som ikke rigtig bruges – udnyt den plads. Hvis gangen er aflang, så lav et langt arbejdsbord med en bordplade fra byggemarkedet, og brug fx Ikeas billige skoskabe til opbevaring af kontorudstyr.

Hjemmekontor gemt i skabet:
Hvis din lejlighed har et indbygget skab, kan det nemt udnyttes til hjemmearbejdsplads. En plade som skrivebord, et par hylder, og en stol, som kan skubbes ind underbordet, så er du kørende.

Hjemmekontor i haven:
Du har kort til arbejdet, og ventilationen er gratis. Til gengæld kræver det en varmepumpe som minimum for at kunne komme igennem vinteren. Indret en plads i et gammelt skur, i garagen eller få opført en helt ny lille bygning, hvis midlerne er til det.

Fordele og ulemper ved hjemmearbejde

Fordele

  • Du kan arbejde i dit eget tempo
  • Støjniveauet kan reguleres

Ulemper

  • Uklarhed omkring arbejdsopgaver
  • Glemmer at skelne mellem arbejde og fritid

Læs flere fordele og ulemper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *