Indretning af bad og toilet
Skab en intim og hyggelig stemning på badeværelset. Her får du fem tips til, hvordan du kan sætte dit eget personlige præg på badeværelset. Badeværelset behøver ikke at være hvidt, clean og udstråle ro, regelmæssighed og renlighed. Mange mener i dag, at det hvide sterile rum er på vej ud til fordel for et badeværelse i varme farver, og det giver nye muligheder for at indrette med personlighed.
5 tips til at personliggøre dit badeværelse:
1. Vælg din stil og dine farver
Er du til et cool moderne look, til varme farver og mønstre eller til et klassisk look a la badehotel? Beslut, hvilken farveholdning der skal sætte stilen på dit badeværelse.
2. Læg et budget
Vil du bygge om, udskifte armaturer, eller købe nyt? Læg et budget for, hvad forandringerne på dit badeværelse skal indebære – og husk at begrænsninger fremmer kreativiteten!
3. Mix materialerne
En blanding af let og tungt, glat og blødt giver en mere sanselig oplevelse på badeværelset. Vær ikke bange for at kombinere forskellige materialer.
4. Tænk i detaljer og overraskelser
Hæng et billede op, stil en vase eller lysestager på en hylde og udsmyk udstyrsdele, rør osv. Mal loftet og måske endda møbler eller udstyr i den samme farve, så du får en dybere sammenhæng i indretningen. De små idéer gør hele forskellen.
5. Husk belysningen
Hav gerne flere lyskilder på badeværelset, så du kan justere lyset efter behov. Et godt lys til at lægge makeup i er alfa og omega, men en mere afdæmpet belysning, eventuelt suppleret med levende lys, kan give en wellness-oplevelse på badeværelset.
Forny dit badeværelse
Forny dit badeværelse og få en følelse af wellness og velvære, hver gang du træder ud af badet, skal lægge makeup eller sætte hår. Vi giver dig tips til indretning, der kan få spa- og velvære følelsen hjem på dit badeværelse – helt uden den store renovering. Badeværelset er måske ikke lige det første rum, du tænker på i forhold til indretning, men med nogle enkelte og dekorative ting kan du nemt gøre dit badeværelse til et personligt rum, der oser af velvære og wellness. Invester fx i lækre håndklæder i farver, der matcher dine produkter eller badeværelsestilbehør, der står fremme. Du kan også lade dig inspirere af naturen – det giver et cool og rustik look til dit badeværelse.
Sæt billeder, lys og andre finurlige nips i vindueskarmen, på dit skab eller din vask. Det er nemt og hurtigt – og så skaber det dybde og personlighed.
Nem forvandling med fine farver
Ved hjælp af få og farverigt tilbehør, kan du nemt skabe en ny stemning i dit badeværelse. Har du et lyst badeværelse, kan du med fordel bruge skarpe farver, som du kan skifte ud, hvis du bliver træt af dem. Køb fx opbevaringskasser, der passer til din bademåtte eller forhæng. Eller hold det farverigt, men minimalistisk med en farverig taburet. Er du ude i et lidt større, men stadigvæk ikke et stort renoveringsprojekt, kan du tapetsere den ene væg i et cool tapet og lad det være farvekilden til de praktiske – og nogle gange mindre kønne – badeværelsestilbehør som spand og børste.
Læs eventuelt mere på hjemmesiden:
http://www.madogbolig.dk/Indretning/Badevaerelse