Sådan gør du dit hjem forårsklart
Efter en lang vinter går vi nu den lysere tid i møde, og måske også du begynder at længes en smule efter forår og grønne blade på træerne? Få vores tips til, hvordan du gør dit hjem forårsklart, og du kan komme endnu mere i forårsstemning.
Skift vinterdynen ud
Når nattefrosten for alvor har sluppet sit tag, kan du med god samvittighed skifte dine dyner ud med de lette af slagsen. Har du kun en vinterdyne, kan du gå på dyneindkøb og anskaffe dig en let og luftig sommerdyne, som du vil komme til at tilbringe mange timer sammen med. Dyner af høj kvalitet kan løfte din nattesøvn betydeligt, og du vil finde stor glæde ved at hoppe under dynen hver eneste aften.
Skru op for musikken, og lav en grundig forårsrengøring
Årstidernes skiften er en glimrende anledning til at få muget godt og grundigt ud i dit hjem. Tøm køkkenskabene og køleskabet, og kom rundt i alle hjørner og kanter. Det er en fantastisk følelse, når din forårsrengøring er overstået, og du ved, at dit hjem er rent fra top til tå. Sæt en hel dag af til projektet og sæt din yndlingsmusik på afspilleren – så bliver det meget mere festligt at gøre rent.
Plant forårsblomster i krukker
Du kan nu så småt begynde at ane, at vintergækkerne titter frem, og det er et tegn på, at du snart kan få liv i dine udendørs krukker igen. Undersøg hvilke planter, som du allerede kan sætte i dine krukker nu, og glæd dig til, at det hele for alvor begynder at spire. Foråret kan noget helt særligt og giver os alle en særlig glæde og energi – udnyt den til at få sat gang i dine grønne fingre.
Tag naturen med indenfor
Forår er lig med en masse spirende blomster, træer og buske, og du kan derfor finde masser af grene i naturen, som du kan klippe af og tage med ind og stille i en vase. Når de første vintergækker titter frem, kan du også tage nogle stykker af dem med indenfor og stille i et lille glas. Så kan du også nyde dem og forårets komme, når du opholder dig indenfor.
God fornøjelse med at komme i forårsstemning!