Det skal du vide om horoskop
Hvad er horoskop?
Horoskop betegnes som en beskrivelse af en persons liv på baggrund af udseendet af stjernehimlen på fødselstidspunktet. Horoskop kan derfor bruges til at forudsige ens dag, uge, år eller endda hele ens liv. Horoskoper fortæller også noget om menneskets personlighed, da alle stjernetegn er tilknyttet specielle personlighedstræk. Stjernetegnene er fordelt på 12 forskellige perioder på året, hvilket gør at man ved at kende sin fødselsdato kan finde sit eget stjernetegn.
Selvrealisering
Da horoskoperne giver oplysninger både om ens styrker og svagheder, kan de bruges til både at fremhæve ens styrker og forbedre ens svagheder. Stjernetegn kan altså være et nyttigt redskab til selvrealisering.
Elementer
Der findes 4 forskellige elementer, som alle 12 stjernetegn er inddelt i – henholdsvis ild, jord, luft og vand. Stjernetegn, som hører under samme element, har fælles personlighedstræk og handlemønstre.
- Ild: Vædder, Løve og Skytte
- Jord: Tyr, Jomfru og Stenbuk
- Luft: Tvilling, Vægt og Vandmand
- Vand: Krebs, Skorpion og Fisk
Parforhold og stjernetegn
Elementerne har stor indflydelse på kærligheden og de menneskelige relationer. Ved at vide, hvilket stjernetegn og element man er født i, kan man også forudsige, hvilke mennesker man vil passe sammen med. Nogle stjernetegn passer nemlig bedre sammen end andre. For at forudsige dette bør man først kigge på elementerne. De optimale partnere er ild/luft og vand/jord.
Ild & luft
Personer der er født i elementet ild kendetegnes ved styrke og vitalitet og har ofte gode lederegenskaber. Mennesker i luftens tegn er derimod meget kommunikative, venlige og fordomsfrie. Som partnere forstærker personer, der er født i elementet luft, ild-personers gode sider og spiller en enorm rolle i parforholdet.
Jord & vand
Da jord-elementet indikerer rolighed og empati, er disse personer gode partnere til mennesker født i vandets tegn. Det dybe og følsomme i vand-elementet bruges til at smelte forholdet sammen med jord-partnere, som ofte er meget forsigtige i deres tilgang til kærligheden. Personen i vandets tegn rummer stor fantasi og kreativitet og bliver til en inspirationskilde for kærligheden.
Dagens horoskop kan læses her helt gratis.