Indretning i 2019: Forskøn din bolig med antikke møbler
Kalenderen siger nu 2019, og det er tid til at tage en status på tendenserne indenfor indretning netop nu. I hele Norden er det ikke til at komme udenom særligt én trend: antikke møbler. Denne trend peger på, hvordan danskerne i stigende grad har en voksende interesse for gammelt håndværk, tidløst design og ikke mindst recycling af materialer.
Læs med her i artiklen, hvor vi giver dig inspiration til, hvordan du tilføjer antikke møbler til indretningen i dit hjem, så du kan tage del i en spændende udvikling.
Antikke møbler giver sjæl til dit hjem
Hvis du er i tvivl om, hvorfor du skal give dig i kast med antikke møbler, er svaret klart: Antikke møbler har en historie – og en sjæl. I en tid, hvor vi ser konsekvenserne af at smide for meget ud, giver det god mening at vende tilbage til rødderne, som inden for design må siges at være ægte håndværk.
Med dette sagt behøver du ikke at skabe et hjem kun med antikviteter. Tværtimod er det meget på mode at mikse gammelt og nyt til et helt andet udtryk. Kombinationen af arvestykker eller købte antikke møbler, der møder nyt nordisk design, er nemlig noget ganske særligt. Kast dig derfor ud i et eventyr og vær med til at lege ved at blande gammelt og nyt.
Sådan tilføjer du antikke møbler
Hvis du er klar på at lege med antikke elementer i din indretning, behøver det ikke at koste kassen. Du kan sagtens begynde med få elementer, uanset hvad dit budget er.
Et spændende sted at starte er eksempelvis ved at udskifte dit spisebord eller dine spisestole med gammelt. Du behøver altså kun at udskifte én af delene for at få et helt nyt og kreativt udtryk i spisestuen. Mange leger i denne forbindelse med forskellige stole, hvilket giver stor personlighed til deres indretning.
Antikke møbler kan også være alt fra karlekammerskabe til
sofaer med fantastiske mønstre og frynser. Hvad end du er til, findes der
derfor muligheder for at tilføre sjæl og historie til dit personlige hjem.