Indretning med 10 fede sofaborde

Indretning med 10 fede sofaborde

 

Hvis du står og mangler lidt inspiration til hvordan du får indrettet dit hjem på en super fin måde så kan du kigge lidt nærmere på de her 10 super fine sofaborde. Et sofabord er nemlig noget af det der virkelig får et hjem til at stråle, og det ligegyldigt om det er til opholdsstuen eller hjemmekontoret.

1. Charmerende cirkel

Leder du efter et anderledes men charmerende sofabord, kan du godt stoppe søgningen nu. Wrong for Hay har designet dette fine sofabord med rundeformer og enkelt design, som passer perfekt ind foran sofaen. Bordpladen er udført i dampbøjet bøg, som giver bordets spændende cirkulære form. Der findes flere forskellige varianter af bordet med forskellige træsorter og farver, så der er bestemt et der passer ind i dit hjem.

2. Former til stuen

Det fine sofabord fra Sentou er en del af en større kollektion af borde i forskellige farver og former. Du kan enten bruge bordet for sig selv, eller kombinere det med andre borde fra kollektionen. Bordet ben er lavet i egetræ, som giver bordet et moderne look, som er perfekt i alle hjem. Du kan se meget mere om Sentou på deres egen hjemmeside, men det er godt nok på engelsk.

3. Sjove bud på sofaborde

Hos Soonsalon har man lavet en serie af små søde borde i serien Les Voyageurs. Kombiner flere af bordene, for at få et anderledes sofabord og look i stuen. Bordene har en overflade af Pu-coated skum, som er rigtig smart, da det forhindrer tingene fra bordet i at glide og vælte. Bordene fås i rigtig mange skønne farver, som er perfekte at mikse på kryds og tværs.

4. Elegant sofabord

Sofabordet fra Muuto har et enkelt og elegant look, som omfavner essensen af skandinavisk design. Bordet er yderst funktionelt med sine høje kanter, så tingene på bordet bliver hvor de skal. Du kan få Around Table i 2 forskellige størrelser og 9 forskellige farver.

 

5. Smart og praktisk bord

Med Wire trådkurven fra Fermliving får du et smart sofabord, som samtidig er utrolig praktisk. Brug bordet til at opbevare tæpper, magasiner eller noget helt andet i, eller lad det blot stå, som det er. Du kan få bordet i tre forskelige størrelser, som kommer i fem forskellige farver. Du kan købe bordet til en fornuftigt pris herinde.

6. Minimalisme til stuen

Solid table fa Normann Copenhagen kombinerer japansk arkitektur med nordisk design. Sofabordets silhuet er robust og enkelt på en og samme tid, med blandingen af rammen af nordisk ask og bordpladen i marmor. Et tidsløst design som bestemt vil gøre alle stuer flottere.

7. Sofabord i origami

Sofabordet hedder Box og er designet af designkollektivet Big-game. Designet tager udgangspunkt i papkassers foldninger. Bordet er lavet i aluminium, og kan rent faktisk foldes sammen som en kasse. Sofabordet fås i gul, lyseblå, sort og lysegrå, og kan på grund af sit lette smarte design, nemt flyttes rundt i hjemmet.

 

8. Klassisk design

Dette sofabord er en tidløs klassiker, som man aldrig bliver træt af eller går af mode. Det er danske Bruunmunch som har designet bordet Play Organic. Bordet er produceret i Danmark, og laves både i eg og valnød i forskellige farver. Du kan få bordet i forskellige højder og størrelser, som kan mikses for et spændende look i stuen.

 

9. Simpel træbord

Hos HAY har man fået designerne Ronan og Erwan Bouroullev til at designe dette fine træ sofabord. Bordet hedder meget simpel Bord 20, og du kan få bordpladen i både eg og bøg samt 4 forskellige farver linoleum. Et simpelt men smukt sofabord, som mikser klassisk design med et moderne pift.

 

10. Moderne møder enkelt

Det smukke sofabord Mood fra Bolia vil pynte i alle hjem. Sofabordet fås i to forskellige størrelser, alt efter hvad du har brug for. Benene bliver både fremstillet i ask og mahogni, og derudover kan du vælge imellem et hav af forskellige farver til bordpladen. Det burde altså være muligt, at finde en kombination af materialer og farver af dette smukke sofabord, som vil passer perfekt ind i dit hjem.

 

Du kan få mange flere inspirerende ideer om hvordan man kan indrette sig og om sofaborde i den her lille lækre artikel. Hvis du selv skulle ligge inde med noget viden om emnet så vil vi også meget gerne høre din mening, så skriv en kommentar det vil jeg virkelig sætte pris på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *