10 fede tæpper til hjemmet

10 fede tæpper til hjemmet

 

Jeg er helt vild med tæpper og de er også perfekte i hjemmet, hvis du trænger til at give dit hjem et nyt frisk pust eller lidt varme. Tæpperne kan forvandle et rum med det samme, og er smarte, hvis du gerne vil tilføje lidt farve til rummet. Her er 10 fede tæpper, som bestemt vil gøre dit hjem mere lækkert.

 

1. Enkelt design

Oona tæpperne fra Normann Copenhagen er en serie af tæpper, der mikser rene linjer med bløde kurver. Et visuelt flot tæppe, som med sit enkle og alligevel opsigtsvækkende design, passer perfekt ind i alle rum i hjemmet, uanset om det er i spisestuen, soveværelset, stuen eller børneværelset.

 

2. Eventyrligt tæppe

Dette tæppe fra LuckyBoySunday henvender sig både til børn og voksne. Det eventyrlige tæppe er lavet af kvinder fra Bolivia, som arbejder under fair trade princippet. De fine farver og de lækre materialer gør, at tæppet giver rummet masser af opmærksomhed.

 

3. Solnedgang til hjemmet

Sentou har lavet dette smukke tæppe, som er inspireret af farverne i en solnedgang. Sæt farve på boligen med det fine bomuldstæppe, som finde i tre forskellige farvekombinationer og tre forskellige størrelser.

 

4. Grafisk tæppe

Trænger du til lidt liv i hjemmet, er Colour Carpet tæppet fra HAY helt perfekt. Tæppets flotte grafiske mønster og dejlige farver bringer liv og glæde til ethvert hjem. Tæppet kommer i forskellige farvekombinationer og er lavet af 100% New Zealand uld, som gør tæppet ekstra lækkert.

 

5. Tæppet der passer ind overalt

Designerne bag Droog har designet det smarte All in One carpet. Konceptet bag tæppet er, ét design som passer ind overalt på grund af de forskellige variationer af størrelser og mønstre på tæppet. Der er 14 forskellige størrelser og mønstre at vælge imellem, og derfor er der altid et tæppe til dit hjem. Blandt de forskellige typer tæpper i serien, og få et flot og anderledes look i rummet.

 

6. Grafiske pasteller

Hos Urban Outfitters finder du dette fine tæppe. Tæppet har et flot grafisk mønster, som bliver blandet med de yndige pastelfarver. Tæppet rammer tidens trend med sit look og farve, og er perfekt til dig, som gerne vil skabe en mere moderne stemning i hjemmet.

 

7. Tæppe med striber

Tæppet Stockholm fra IKEA er en tidløs klassiker, som du kan have glæde af i rigtig mange år. Tæppet er utrolig slidstærk på grund af dets uldoverflade, og bliver tæppet lidt slidt på den ene side, kan du heldigvis bare vende tæppet om, da der er mønster på begge sider. Den klassiske kombination af striber og sort/hvid gør tæppet til en klassiker, der passer ind i alle hjem.

8. Spændende og unikt tæppe

Dette tæppe fra Patricia Urquiola er utrolig smukt og unikt. Tæppet blander geometriske former og spændende farver, i et spændende og flot tæppe. Et tæppe der uden tvivl vil skabe masser af opmærksomhed i hjemmet.

9. Rund klassiker

VP Rays tæppet er designet til bage i 90’erne af Verner Panton. Det runde tæppe med det fine mønster blev heldigvis relanceret, så man igen kan nyde det lækre uldtæppe i hjemmet. Du kan få tæppet i tre forskellige størrelser.

 

10. Afrikanske toner

Dette fine og specielle tæppe er lavet i Nordafrika. Tæppet er vævet af en blanding af uld og bomuld, hvilket giver det en utrolig lækker kvalitet. Tæppet hedder Kelim, og er perfekt til dig, som gerne vil have lidt eksotiske toner i hjemmet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *